Pressemeddelse

“Lørdag d. 09.06.2018 danner Brøndby Hallen rammerne om Danmarks største og mest ambitiøse MMA event til dato. Visionen er at promovere dansk MMA igennem et unikt og spektakulært show, som vil give sporten herhjemme et udstillingsvindue af international kaliber, som kan hjælpe danske fightere til et internationalt gennembrud.

Arrangørerne har kigget imod udlandet for at skabe et sport- og underholdningsevent på niveau med de internationale MMA events, som sporten er kendt for. Jan Jensen, event director for Danish MMA Night, udtaler: “Danish MMA Night er bygget på passion for sporten og på hårdt benarbejde. Vi vil skabe noget spektakulært og noget hidtil uset herhjemme. Et event, som kombinerer MMA på højeste niveau, musikalsk underholdning samt en eksklusiv mad- og showoplevelse. Vi har designet et program, som via lys, lyd, shows og live optrædener kommer til at udgøre en kulisse, der er specifikt designet til at udfordre og mætte alle sanser – præcis som de bedste Las Vegas shows.”

De allerbedste fightere fra Danmark er på fight card’et i et stærkt internationalt felt, hvor både kvindelige og mandlige fightere er repræsenteret. De 10 kampe udgøres af alene af stærke pro-kæmpere. Mikkel Casper, Christian “Godzilla” Colombo og Rhassan Muhareb er nogle af de allerede offentliggjorte fightere og der kommer løbende flere til.

Svenstrup & Vendelboe, Pharfar og Jokeren sørger for at underholdning i absolut top-klasse både før, imellem og efter kampene. Jan Jensen uddyber: “Det er vigtigt for os at skabe et event, som appellerer til en bred målgruppe og ikke kun de MMA interesserede. Vi har sammensat et program, som sikrer høj underholdningsværdi aftenen igennem. Alt fra rammerne til forplejningen og den øvrige underholdning er nøje gennemtænkt og vi glæder os til at give Danmark og danskerne en sport- og showoplevelse i verdensklasse”.

Der er indgået aftale med MTG i Danmark, som transmitterer fra Danish MMA Night på TV. Hele stævnet vises på Viaplay i Norden og på TV i Danmark.

Billetsalget er startet d. 02.03.18 og formidles af Ticketmaster. Billetter koster fra 300 kr til 595 kr + billetgebyr pr. stk. VIP pakker er ligeledes tilgængelige.

For yderligere henvendelser, kontakt event director Jan Jensen på jan@danish-mmanight.dk eller 20103379. Mere info kan også findes på www.danish-mmanight.dk”

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk