Jonas “Shark” Mågård
25 år
Professionel MMA Fighter
Jonas er oprindeligt fra Randers, men flyttede til København for 6 år siden for at få de bedste betingelser for at udleve sin drøm om at blive den bedste MMA fighter i sin vægtklasse både nationalt og internationalt. I 2013 blev han Dansk MMA Amatørmester og valgte derefter at gå pro. Han er nu en af de mest aktive pro fightere i Skandinavien og han er tilknyttet både Rumble Sports i København og All Powers Gym i Manchester, UK for at give sig selv de bedst mulige træningsvilkår. Han repræsenterer Danmark på de største MMA scener i verden udenfor UFC. Jonas brænder for at give publikum en oplevelse hver gang han går i buret og han kæmper derfor – udover sejren selvfølgelig – altid for at fighte sine kampe til ende. Jonas glæder sig til at indtage Brødby Hallen d. 09.06.18 og han ser frem til at give publikum både fight og show i verdensklasse.