Christian “Godzilla” Colombo
Professionel MMA kæmper
38 år
Christian har en baggrund indenfor Muay Thai Boxing og startede sin MMA karriere i 2005 efter en udsendelse som soldat til Irak. Her boede Christian nemlig sammen med en god ven, som trænede MMA og det vakte Christians interesse for sporten. Træningen startede som adspredelse for de opgaver, som han var udsendt til at løse, men efter han kom hjem tog det ret hurtigt fart og blev pludselig en meget omfattende del af hans liv. Karrierens hidtidige højdepunkt var i 2016, da han blev en del af det prestigefyldte forbund UFC. Han hører til i CSA.dk, hvor han træner flere gange hver dag og så lever og ånder han for sporten. Når han ikke selv er i ringen er han nemlig kommentator på Viaplay Fighting.
Han arbejder desuden med kriminelle unge, så han er travl mand med mange jern i ilden. Al resterende fritid er derfor reserveret til hans hustru Marie og til hans to børn, Augusta på knap 5 år og Alexander på knap 1 år
Se Christian’s UFC’s side HER!
Se Christian’s Sherdog-side HER!